Find den perfekte gave til Valentinsdag

Valentinsdag ideer

Februar er ikke kun årets korteste måned, men også en måned der står i kærlighedens tegn: Valentinsdag er lige om hjørnet! Måske du allerede har bemærket, at din kæreste er blevet mere kærlig på det sidste.

Valentinsdag deler oftest vandene herhjemme, enten er du typen der tænker ’Valentinsdag? Er det ikke bare et amerikansk kommercielt påskud?’ eller også sidder du nu med lidt koldsved og tænker ’Hvilken dato er Valentinsdag?’, så er Valentinsdag i år (ligesom de forløbne år) den 14. februar.

 

Hvad er Valentinsdag?

Ligesom med alle andre store mærkedage herhjemme, kan du næsten ikke undgå synet af lyserøde balloner, busreklamer med rødt lingeri, de røde roser der hober sig op i blomsterbutikkens vinduer og mængderne af chokolade i hjerteformede røde æsker. Ja, Valentinsdag kan hurtigt komme til at virke som (endnu) et kommercielt indskud.
 

Men nej, Valentinsdag er ikke kun en undskyldning for at spise masser af fyldte chokolader, spise en romantisk middag eller forkæle din kæreste med et smykke (selvom vi ikke klager!). Det er en dag hvor vi fejrer kærligheden, hinanden og .. Ja, du forstår nok min pointe nu.

Den perfekte Valentins gave

Hører du til dem, som er klog nok til ikke at forbi passerer chancen for at udtrykke din kærlighed, og gerne vil undgå det kommercielle udvalg af lyserøde plysbamser, hjerteformede skåle eller roser som hurtigt visner, får du her nogle Valentinsdag idéer til at imponere din kæreste.

 

Romantiske gaver

Hvordan viser du bedst din kæreste, at du er hovedkuls forelsket i hende? Hvad med en gave, som ikke visner og hun kan få glæde af hver dag? Jeg snakker selvfølgelig om smykker. Langt de fleste kvinder elsker smykker, og særligt når smykker minder dem om en særlig begivenhed. Og smykker behøver faktisk ikke koste mere end en buket blomster, hvis du finder de gode Valentinsdag tilbud.

Jeg sidder selv i skrivende stund med en ring og en hjertehalskæde fra min kæreste, som jeg har på hver dag – og hver dag bringer de mig glæde.

Hører du til typen som er på udebane, når det kommer til din kærestes stil og præferencer i smykker, kan du finde inspiration til hvilken type din kæreste er og hvilke smykker der vil klæde hende.

 

Ned-på-knæ gaven

Går du og får lidt ondt i knæet her op til Valentinsdag? Bare rolig, du er ikke den eneste. Faktisk tyder statistikkerne på en stigende interesse for forlovelse i perioden op til Valentinsdag. Og findes der en smukkere måde at fejre kærligheden på, end bede din kæreste om at tilbringe livet sammen med dig? Det synes vi ikke!

Første skridt på vej mod frieriet, er at finde den perfekte forlovelsesring og dertil den rigtige ringstørrelse. Glem heller ikke at overveje hvilken type din kæreste er og hvad hun arbejder med til dagligt. Måske en lille ring vil passe bedst til hendes hånd, personlighed og arbejde, og hvis ikke kan du slå dig i løs af udvalget af prangende forlovelsesringe.

 

Oplevelser på Valentinsdag

Kan I rive tid ud af kalenderen, er der oftest masser af muligheder for oplevelser lige i nærheden af dig. Tag tid til hinanden og overrask din kæreste med en afslappende tur i spa. Nyd et glas champagne, mens I nyder varmen fra spaen og hinandens selskab. Bedre undskyldning finder du ikke for at rive nogle timer ud af jeres travle skemaer.

Har I ikke muligheden for at tage fri på en onsdag, så udnyt i stedet aftenen og byd din kæreste på en god middag! Mange restauranter omdanner deres menu til en særlig Valentins menu den 14. februar og vil med glæde sørge for, at I får en helt særlig aften.

Den klassiske (og frække) Valentins gave

Lingeri er ikke en kliché, tværtimod. Mange kvinder synes det er modigt, når ens mand kaster sig ud i junglen af lingeri. Ligesom med forlovelsesringen handler det om at finde det perfekte match (og størrelse). Hører du til en af de modige mænd, er det en god tommelfingerregel hellere at købe bh’en lidt for stor og trusserne lidt for små, så er Valentins freden (næsten) garanteret.

Forhåbentligt kan vores råd give dig lidt inspiration til jeres Valentinsdag, eller giver dig lysten til at kaste dig ud i at fejre Valentinsdag (selvom du måske stadig synes det er en amerikaniseret højtid). Til slut vil vi bare sprede en masse kærlighed og ønske dig og din Valentins date en rigtig glædelig Valentinsdag, og husk at vores ideer også kan bruges alle andre dage på året. Diamanter er trods alt en piges bedsteven.