Guide: Vælg smykker der klæder dig

Guide: Vælg smykker der klæder dig

Når du skal vælge smykker til dig selv, er det vigtigt, at du finder noget, som passer perfekt til dig og din stil. Vælg smykker der klæder dig, så holder de i årevis.

Smykker skal understøtte din personlighed og fremhæve dine bedste sider. Når du skal købe smykker til dig selv, skal du – ligesom med tøj og sko – altid gå efter det, der klæder dig og passer godt til din person. Du skal vælge smykker, som ser godt ud på dig, som gør dig glad og passer til den stil, du ellers har.

Men hvordan vælger du den rigtige slags smykker?

Vi har samlet en lille guide med vores fire bedste råd. Bruger du dem er du godt på vej. 

1. Fremhæv de steder du selv holder af

Hvis du har steder på din krop, du holder mere af end andre, kan det være en rigtig god idé at fremhæve netop det sted med et smukt smykke.

På din hals

Er du glad for dit brystparti, kan en lang halskæde fremhæve din kavalergang. Er du derimod glad for dine kraveben, kan en let, kort halskæde fremhæve netop den smukke runding her. Hvis du gerne vil skjule din hals lidt, kan et smykke med et stort vedhæng fjerne fokus fra selve halsen til smykket.

På dine ører

Hvis du synes, du har flotte ører, vil et par øreringe gøre dem ekstra smukke, især hvis du vælger at bruge øreringe, som tiltrækker opmærksomhed. Er du derimod ked af din øreflip, kan et par smukke store øreringe gøre den del mindre synlig og trække opmærksomheden over på noget andet.

På dine fingre

Fingerringe kan fremhæve dine fingre og hænder, hvis du gerne vil have det. Store ringe og flere ringe på samme hånd tiltrækker opmærksomhed. Hvis du gerne vil gå med ring, men ikke er meget for at folks øjne skal søge mod dine hænder, så vælg en diskret og enkel ring.

 

Infinity diamanthalskæde til 5.250 kr.

 

LÆS OGSÅ: Guide til længden på din halskæde

2. Vælg smykker ud fra farven på din hud

Regler er til for at blive brudt, og du skal altid gå efter det, du selv synes er flottest, men i mange tilfælde siges det, at folk med meget lys og rødlig hudtone, skal gå efter smykker i sølv. Folk med mere gyldne toner, bærer guldsmykker smukt.

Det er ikke nemt selv at vide, hvilken tone man har. Derfor kan det også være en god idé at besøge os i butikken og få vejledning her.

3. Understøt farven i dine øjne

Når du vælger, hvilke farver der skal være på dine smykker, så tænk gerne over, at de skal understøtte dine øjne – især øreringe og halskæder der er tæt på øjnene.

Udover at vælge om smykket skal være lavet af sølv, guld eller et andet materiale, skal du tænke over, om eventuelle ædelsten, diamanter eller farver på smykket passer til din farve i øjnene. Den rigtige farve vil nemlig fremhæve din øjenfarve og give dit et ekstra smukt spil i øjnene.

4. Vælg det der passer til dig

Der er mange teoretiske måder at finde frem til de rigtige smykker for dig, men den vigtigste faktor er, at et smykke skal tale til dig og røre dig i dit hjerte. Det er en god indikation på, at det vil skabe glæde.

Kig samtidig på, hvordan din æstetik ellers er i din stil og levevis. Bor du stringent, og har du en meget minimalistisk tøjstil, så passer enkelt og stilsikkert design muligvis bedst til dig. Er du derimod glad for naturen, for at rode med planter og bære praktisk tøj, så vil smykker med en vis robusthed og holdbarhed muligvis være det, der klæder dig bedst og fungerer bedst i hverdagen.

Det er egentlig ret nemt at overføre dit livsmønster til smykker og dermed vælge de rette. Du skal blot bruge et par minutter på at overveje, hvem du er, hvad du bruger dagen på og hvad du gerne vil fremhæve.

Hvordan ved jeg, om jeg skal vælge guld- eller sølvsmykker?

Som udgangspunkt er det et spørgsmål om at kigge dig i spejlet os se, hvad du synes bedst om. Vil du gerne have en god grundregel, lyder det, at kølige hudtoner passer bedst til sølv, mens varme hudtoner er gode med guldsmykker.

Hvilken længde skal min halskæde have?

Længden på din halskæde skal passe med det udtryk, du ønsker. Nogle gange er det flottest med en kort halskæde, mens et andet outfit går bedst med en lang.

Hvordan fremhæver jeg mine træk med smykker?

Vil du gerne fremhæve bestemte træk ved dit ansigt eller krop, skal du gå efter smykker, der har blikfang på netop dette område. For eksempel glitrende øreringe til at fremhæve det område af ansigtet, eller et halskædevedhæng i blå sten for at fremhæve dine blå øjne.