Pas godt på dine yndlingssmykker med den rette pleje

Pas godt på dine yndlingssmykker med den rette pleje

Hvis du gerne vil have, at dine smykker skal holde sig flotte år efter år, er det vigtigt, at du passer godt på dem og sørger for at give dem den pleje, de har brug for. Læs her, hvilke råd vi giver vores kunder.

Når du har en halskæde eller en ring, du holder meget af, vil du også gerne have, at den skal være flot at se på hele tiden, uanset om du går med den hver dag eller kun har den på ind imellem.

Vi rådgiver altid vores kunder til at passe godt på deres smykker, så de holder sig flotte i lang tid. Nedenfor finder du vores bedste råd til pleje og vedligehold af smykker.

Sådan passer du på dine smykker i hverdagen

Uanset om du har sølv- eller guldsmykker, smykker med diamanter eller andre ædelsten, så har smykkerne godt af at blive brugt. Brug dem i hverdagen og vær ikke bange for, at det er dårligt for dem at blive brugt. De er lavet til at blive brugt, men det er klart, du skal tænke en anelse over, i hvilken anledning du bruger dem. 

Hvis du har et arbejde, hvor du bruger din hænder meget – hvis du for eksempel er gartner eller har andet fysisk arbejde eller en aktiv fritidsinteresse – så skal du måske overveje at tage dine ringe af, når du roder med din hænder. Du kan godt ridse overfladen på dine smykker, og hvis du vil undgå det, skal du være lidt ekstra varsom. Men ellers er det jo altid rart at kunne vise sine smykker frem.

I det daglige skal du huske at opbevare dine smykker i en lille smykkeæske eller et smykkeskrin adskilt fra andre smykker, når du ikke bruger dem. På den måde undgår du, at de bliver ridset, når du ikke bruger dem. 

Du holder smykkerne pænest ved jævnligt at rense dem med smykkerens, skylle dem i vand og lade dem tørre. Du finder alt hvad du skal bruge, til at holde dine smykker smukke her

 

Ida Queen diamantring

Pleje af perler

Perler er skrøbelige af natur og man skal derfor passe godt på dem, så de ikke mister deres glans. Perler holdes i live af den fugt den får fra huden og omgivelserne og derfor er det vigtigt at man bruger sine perler, så de ikke tørrer ud, bliver matte og ''dør''. Det vigtigste er at undgå at udsætte perlen for kemikalier, parfumer, kosmetiske produkter, da det går ind og ødelægger perlemoren. 

Selvom perler dyrkes i vand, kan de ikke tåle, at blive udsat for store mængder vand. De skal rengøres med en blød, fugtig klud der kun er skyllet op i lunken vand. De kan, modsat de andre smykker, ikke tåle at blive renset i smykkerens. Hvis guldet eller sølvet omkring perlen skal renses, anbefaler vi at det gøres med en smykkeklud.

Send smykkerne til tjek hos os

Hvis du kan se på dine smykker, at de er begyndt at se lidt glansløse ud, selvom du passer godt på dem i hverdagen, så trænger de måske til lidt ekstra kærlighed. Det kan de få inde hos os.

Alle smykker har brug for ind imellem at få opfrisket deres glans, og hvis du har et sølvsmykke eller et guldsmykke, kan vi give det en polering. Her pudser og sliber guldsmeden alle overflader på smykket, så ridser fjernes og små hakker ser mindre ud. 

Har du et smykke i hvidguld, vil vi som regel give det en rhodinering også. Det gør vi også ind imellem med sølvsmykker, og processen er en elektrolyse, som foregår i kar med destilleret vand og forskellige kemiske opløsninger. Der sættes strøm til og rhodiummet fæstnes til smykket, hvilket giver en kraftigere glans og mere hvid farve. Den behandling skal gentages med et par års mellemrum. 

Hvis du har smykker med diamanter og ædelsten, er det også en god idé at få dem tjekket ind imellem. Det kan vi gøre, og vi sørger naturligvis for, at stenene får deres oprindelige glans tilbage. 

LÆS OGSÅ: Om reparation af smykker

Hvor køber jeg smykkerens eller en smykkeklud?

Du kan købe smykkerens i en af vores butikker enten på Fisketorvet eller i Field's.

Hvordan undgår jeg at ridse mine smykker?

Det kan desværre nok ikke helt undgås. Men hvis du har et smykke, du er meget øm overfor, så sørg for kun at bruge det, når du ikke skal lave ting med dine hænder, så slider du mindre på smykket. Når du tager det af, så læg det for sig selv i et skrin, hvor det ikke bliver ridset af andre smykker.

Kan man redde en diamantring, der er blevet grim?

Ja, det kan man formentlig godt. Det bedste du kan gøre, er at tale med en smykkehandler med eget værksted, så I kan snakke om, hvad der kan gøres for at rette op på udseendet.