Udsalget er i gang - Spar op til 50%

Vielsesringe til jeres bryllup

Ved køb af vielsesringe står I overfor et af de vigtigste valg i jeres liv. I skal vælge ringe, som I skal bære hver dag resten af livet. Ringene skal være behagelige at være og se flotte ud, og så skal de repræsentere jeres ægteskab. Jeres kærlighed til hinanden.

Der er mange vigtige valg at træffe, når I skal vælge vielsesringe. Hvilke materialer skal ringene produceres i? Skal der sidde en eller flere diamanter i dameringen? Og skal der indgraveres på indersiden af ringene? Det er en tillidssag at købe vielsesringe.

I kan begynde med vores ringdesigner. Her kan I kombinere forskellige designs, materialer og ædelsten.

>> Ringdesigner – vielsesringe <<

Hos Carat Diamanter vejleder vi jer grundigt, inden I beslutter jer for et par vielsesringe. Vi drøfter blandt andet hvordan ringene føles at have på. Det kan også være, at en af jer har et job, hvor I arbejder med hænderne, og ringene derfor skal være ekstra stærke. Den korrekte vejledning er afgørende for, at I bliver glade for jeres valg.

I er velkomne til at booke en tid, hvis I vil have vejledning til at vælge jeres vielsesringe i en af vores butikker. I kan book tid på kundeservice@caratdiamanter.dk eller ringe på telefon 33 13 80 60 (tryk 1). I er selvfølgelig også velkomne til at komme forbi uden forudgående aftale.

Varer 97-120 af 202

pr. side
Sorter faldende

Varer 97-120 af 202

pr. side
Sorter faldende

Mærker af vielsesringe

Vores egen kollektion Alliance by Carat er meget populære vielsesringe, hvis I er til allianceringe. Allianceringe har symmetriske diamanter på en række. Hvis de diamanterne strækker sig hele vejen rundt om fingeren, siger man, at de danner en alliance. Heraf navnet.

Allianceringe med 3, 5, 7 eller 11 sten er populære valg til kvinden. Ringen til manden er enten identisk med kvindens ring (dog uden diamanter) eller en anelse bredere.

Mange af vores ringe i Alliance by Carat laver vi i 18 karat guld. Vi kan efter jeres ønsker lave dem i almindelig guld, hvidguld eller rosaguld. Vi kan også sætte andre sten i diamanter i. Det kan være, at I er mere til blå safirer, røde rubiner, grønne smaragder eller noget helt andet. Vi kan lave langt de fleste ringe helt efter jeres ønsker.

Er I mere til de klassiske vielsesringe, fx uden diamanter eller med mønster på ringskinnen, har vi masser af muligheder med det tyske mærke Saint Maurice. Saint Maurice vielsesringe er af høj kvalitet.

I vores butikker kan vi visuelt via en app vise jer millioner af muligheder for Saint Maurice vielsesringe. Vi kan i ro og mag sidde og prøve at skabe forskellige designs til jer, indtil I finder det helt perfekte.

Saint Maurice laver vielsesringe i guld af forskellige lødighed (antal karat), i sølv, platin og palladium.

Er I til det rå og knapt så pyntede, bør I overveje vielsesringe fra Titan Factory. Titan Factory producerer vielsesringe i titanium og carbon. Designet er mørkere og mere dæmpet end fx guldringe. Derfor er der mange mænd, som gerne vil have en titaniumsring eller carbonring, da den ikke ser så smykkeagtig ud. Priserne på denne type ringe er lavere end guldringe. Dog skal man være opmærksom på, at størrelsen på ringene ikke efterfølgende kan ændres. Det er vigtigt at have med i sine overvejelser, da man sjældent går gennem livet uden at få tykkere fingre og/eller større fingerled.

Hvilke materialer bruger man til vielsesringe?

Guld er det mest anvendte materiale til vielsesringe. Det skyldes, at guld holder sig pænest mange år frem, og da guldringe kan ændres i størrelsen. Guld er altså et meget taknemmeligt materiale. Guld fås i forskellig karat og i forskellige farver. Du finder typisk guldvielsesringe i 8, 14 eller 18 karat. Guldets karat beskriver renheden af guldet:

  • 8 karat = 33,3% finguld
  • 14 karat = 58,3% finguld
  • 18 karat = 75% finguld

Du finder guld i farverne gul (også kaldet almindelig), rosa og hvid.

Guldet er en legering af andre metaller og finguld. Alt efter hvilke metaller guldet bliver legeret med frembringer forskellige farver. For eksempel er hvidguld legeret med sølv og palladium, hvilket frembringer den hvide farve. Jo højere karat guldet har, jo blødere er smykket. Det betyder, at det nemmere får små brugsridser og stød. Til gengæld har smykket en flottere glans, hvilket især er noget, der bliver tydeligt med tiden. Hvis du regner med, at du kommer til at være hård ved din ring, skal du måske vælge en ring af lavere karat. Omvendt skal du vælge en højere karat, hvis du ikke har et hårdt job, der slider på din ring. Så vil den holde sig flottest i lang tid.

Vielsesringe i sølv er budgetvenlige og modstandsdygtige. Du skal være opmærksom på, at hvis sølvet ikke er overfladebehandlet, kan det oxidere og få en mørkere farve. Oxideringen skyldes, at sølvet reagerer med svovldioxiden i atmosfæren. Hvis sølvet er overfladebehandlet, kan det være nødvendigt at renovere overfladen, eftersom den bliver slidt af med tiden. Det kan vi selvfølgelig hjælpe dig med hos Carat Diamanter.

Carbonringe og titaniumsringe har den fordel, at de er enormt slidstærke. De er også meget lette, hvilket gør dem behagelige at bære. De har en mørk farve og et meget råt look. Titanium er et helt rent metal og derfor velegnet til allergikere.

Hvis kvinden kan lide diamanter, kan det inkorporeres i de fleste vielsesringe. Diamanter er en eksklusiv og feminin måde at shine et simpelt design op på.

Når I køber vielsesringe, bliver de produceret specifikt til jer. I får derfor jeres helt egne ringe. I kan gøre dem ekstra specielle med indgravering. I kan få indgraveret hinandens navne eller bryllupsdatoen i ringen.

Pas på dine vielsesringe

Sørg for at vedligeholde dine vielsesringe, så holder de længere. Ja, det giver vel nærmest sig selv, men alligevel er der mange, der ikke er opmærksomme på at vedligeholde deres smykker. Det gælder uanset materiale og pris, at smykker skal vedligeholdes. Den daglige vedligeholdelse kan man sagtens selv klare ved at anvende vores serie af plejemidler.

Med jævne mellemrum kan man sende sine vielsesringe til renovering hos os. Så kan vores dygtige guldsmede tjekke grabberne og ædelstenene samt renovere overfladen. På den måde bliver vielsesringene som nye igen og kan holde hele livet.

Smykkeblog

Hold dig opdateret med hvad der sker i vores verden. Hold øje med vores blog. Det er her, vi skriver om stort og småt i vores hverdag. Nye mærker, nye kollektioner, nye trends og meget andet. Du finder vores blog her.