Vores butikker er åbne med normale åbningstider - Vi følger COVID-19 retningslinjerne

Køb Seiko ure hos Carat Diamanter

Carat Diamanter er autoriseret forhandler af Seiko ure til kvinder og mænd. Her kan du se vores store kollektion af Seiko ure, som altid indeholder over 100 modeller.

Alle vores ure kommer med to års garanti på urværket og et års garanti på batteriet. Hvis du handler for mere end 399 kr. på CaratDiamanter.dk, så giver vi fragt og retur. Vi har 30 dages bytteret på alle ure, som kan indfries i over 300 butikker.

Varer 1-24 af 124

Side
pr. side
Sorter faldende

Varer 1-24 af 124

Side
pr. side
Sorter faldende

Seikos ure

Urene fra Seiko fås fra 995 kr.

Kvaliteten er i top på både urværker og øvrige materialer. Kollektionen består af ure i flere forskellige materialer, som fx titanium og rustfrit stål. Rustfrit stål er i sig selv et allergivenligt materiale, men der er få, der ikke kan tåle det. Til dem har Seiko lavet en række modeller i titanium, som er 100% allergivenligt. På urkassen sidder der enten en kalveskindsrem eller en smuk lænke i rustfrit stål / titanium.

Fordi Seiko er et af verdens største urmærker, som laver sine værker in-house, kan de tilbyde flere forskellige værker. Enten quartz eller automatik.

Et quartzværk køres ved, at et batteri sender strøm ind i en quartzkrystal, som får den til at vibrere 32.768 gange i sekundet. Der er en chip, som kan tælle vibrationerne, og den vælger en i sekundet. Den sender så en elektrisk impuls til motoren, som driver viserne.

Et automatisk værk er mere old school og drives ved, at et pendul trækker uret op, når man bevæger håndleddet.

Herreure fra Seiko

Seiko producerer ure til mange forskellige behov i meget forskellig stil, og de deler deres bestsellere op i 4 serier.

Seiko Prospex

Det her er Seikos serie af dykkerure, som alle er vandtætte til 200 meter. Urene kommer med et stort rustikt og maskulint design. Flere af dem kommer med en drejelynette.

Seiko Presage

Presage er Seikos linje af dresswatches. Urene fra Presage er stilede og klassiske, og mange af dem har monteret en nydelig læderrem i ægte kalveskind.

Seiko Astron

De eksklusive ure i Astron serien er Seikos mesterværker. Det er de dyreste ure i kollektionen, og de er alle udstyret med GPS-trackere. Du behøver aldrig justere tiden på et Astron ur. Ved hjælp af signaler til satellitter korrigerer urene selv tiden i forhold til din aktuelle tidszone. Også hvis du rejser til et andet land med en anden tidszone.

Seiko Premier

Er Seikos mest diversificerede ure. Seiko Premier urene kommer med både quartz, kinetic, solar og automatisk urværk. Premier passer perfekt til både jakkesæt og hverdagens afslappede outfit.

Dameure fra Seiko

Seikos dameure er klassiske og elegante og kan bæres til alle anledninger. Selv om urene har et minimalistisk ydre, er de alligevel udstyret med den nyeste teknologi fra Seiko. Det ses fx i Solar urene, som får energien til at drive værket fra solpaneler på urskiven. Vores kollektion af dameure fra Seiko består altid af mere end 30 ure i varierende design. Fra de kølige og hårde ure i rustfrit stål til de varme guldfarvede ure med elegante, brune læderremme i kalveskind.

Funktioner i Seiko ure

Seikos ure kommer med en masse forskellige funktioner. De er eksperter i, hvordan man implementerer forskellige funktioner til perfektion, og får det til at se fantastisk ud. Funktioner i Seikos ure er blandt andet:

  • Dato
  • 24-timers indikator
  • Stopur
  • Omgangstider
  • Nedtælling
  • Tachymeter
  • Drejekrans
  • Illuminerede visere

Seikos søgen efter perfektion

Seiko blev grundlagt i 1881 af Kintaro Hattori i Ginza området i Tokyo. Seiko startede med at reparere ure, men Kintaro havde større ambitioner Han ville være den førende urproducent i Japan. Seiko producerede deres første lommeur i 1895 og deres første vægur i 1899.

Efter et tragisk jordskælv i 1923 blev over 1.500 ure ødelagt på Seikos fabrik. Kintaro lovede alle dem, som mistede et ur, at de ville få et nyt ur uden beregning. Denne generøsitet gjorde ham meget vellidt i befolkningen.

I 1960’erne begyndte urene fra Seiko at vinde præcisionskonkurrencer i Japan.

I 1968 blev søgte Seiko ind i Geneves observatorium, hvor urproducenter tester præcisionen på deres ure. Seiko vandt konkurrencen med større afstand til konkurrenterne end nogensinde før, og han slog de schweiziske urproducenter af pinden som de dominerende urmagere. Med dette resultat beviste Seiko, at de var en af de førende urproducenter i verden.

Seiko har siden 1950’erne lavet quartz-baserede tidtagningsapparater, men de stod foran en stor udfordring; at tilpasse denne teknologi fra store apparater ned i et lille armbåndsur. Den 25. december 1969 kunne Seiko lancere det første quartdrevet armbåndsur “Quartz Astron.” Denne stræben efter præcision gav nu pote,: Seiko havde lavet det mest præcise urværk, som kunne sidde på håndleddet.

Seiko har siden hen fået sin velfortjente plads i historien som en af de mest legendariske urproducenter.

Fordele ved at købe Seiko hos Carat Diamanter

Når du bestiller et herreur eller dameur fra Seiko hos Carat Diamanter, får du gratis fragt og gratis retur.

Hvis du giver et ur fra Seiko som gave så husk, at vi har 30 dages bytteservice. Dette gælder i over 300 butikker rundt i landet.

Vi sender enten til din privatadresse, din arbejdsplads eller et valgfrit udleveringssted. Hvis du skal bruge uret med det samme, kan du reservere det i en af vores butikker ved at trykke Click & Collect. Vores Click & Collect ordrer bliver behandlet løbende. Vi sender dig en besked, når bestillingen er klar til afhentning. Det tager typisk under 24 timer.

Hvis du er lidt i tvivl om, hvordan uret kommer til at sidde på håndleddet, er du mere end velkommen i en af vores butikker, hvor vi med glæde vil hjælpe dig.

I vores butikker justerer vi også gerne lænken uden beregning. Det gælder for alle ure, der er købt i Carat Diamanter. Hvis du efterfølgende får behov for lidt ekstra justering, klarer vi selvfølgelig også det uden beregning. Du skal blot medbringe uret, garantibeviset og dit håndled.

Hvis du synes godt om Seiko, men ikke kan finde det helt rigtige ur, så vil vi anbefale, at du kigger nærmere på følgende: Boss, Fossil, Jaguar eller Tissot.