Reparation af smykker
Vi har et stort og omfattende guldsmedeværksted, der kan reparere dine smykker, hvis de går i stykker. Vi kan også hjælpe dig, hvis dit smykke skal tilpasses i størrelsen eller blot trænger til en istandsættelse.
Selvom du passer og plejer dine smykker, kan de fra tid til anden trænge til at blive renoveret hos en proffesionel guldsmed.
Denne proces kan genskabe smykkets glød og fjerne eller mindske brugsridser. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en renovering eller reparation kan betale sig, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice eller besøge en af vores butikker.
Vi laver også reparationer, mens du venter
En række smykkereparationer kan vi lave, mens du venter - eller i løbet af en halv times tid. Disse reparationer omfatter pålimning af perler, ultralydsrens, rensning i jewel clean, udskiftning af øskner, visse afkortninger og størrelsesændringer. Forhør dig i de enkelte butikker, hvis du har behov for en hurtig reparation.
Hvad sker der, når du indleverer dit smykke til reparation?
1) Når du indleverer et smykke til reparation eller tilpasning, notererer vi dine kontaktoplysninger, og du får en kvittering som bevis for indleveringen.
2) Guldsmedene på vores værksted modtager smykket med specifikationer om reparationstype, og de går herefter i gang med arbejdet.
3) Når reparationen er udført, vil vores kundeservice kontakte dig, og du kan nu afhente smykket i en af vores butikker.
Hvis du undervejs i forløbet vil høre status for dit smykke, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
Eksempler på reparationer af smykker
Ændring af ringstørrelse |
Hvis ringen ikke passer på fingeren, kan vores guldsmede ændre den i størrelsen. Det gør de enten ved at skære et lille stykke metal ud, eller lodde et lille stykke metal på. Ringe med glatte overflader uden møster og sten kan evt. strækkes et eller to numre. Er der sten i ringen, skal der udvises stor agtpågivenhed ved ændring af størrelsen, da stenens grabber kan komme ud af position. Selv en lille forskydning af grabberne kan betyde, at stenene bliver løse eller i værste fald går i stykker. Ved indlevering rådgiver vi dig til den bedste løsning. |
|
|
Polering |
Alle smykker skal jævnligt opfriskes for at bevare deres glans, og hvis smykket er af guld eller sølv kan polering være dét, der skal til. Polering er en proces, hvor guldsmedene pudser og sliber den aller yderste overflade på smykket. Derved mindskes hakker og små ridser fjernes fuldstændigt. Polering kan kun stå alene, hvis smykket ikke er overfladebehandlet. Hvis der fx er tale om et smykke i hvidguld, vil det ofte også være rhodineret, og i disse tilfælde skal smykket rhodineres på ny efter poleringen for at genskabe den høje glans og kraftige hvide farve på smykket. |
|
|
Rhodinering |
Rhodinering er en behandling man kan give hvidguldssmykker og sølvsmykker. Processen er en elektrolyse, som foregår i et kar med destilleret vand og forskellige kemiske opløsninger. Ved at sætte strøm til fæstnes rhodiummet til smykket, som derved får en kraftigere glans og en mere hvid farve. Denne overfladebehandling vil med tiden blive slidt, og det kan derfor være nødvendigt at gentage processen med et par års mellemrum. Hvor hurtigt overfladebehandlingen bliver slidt afhænger af en række faktorer - bl.a. hvor meget smykket bruges. |
|
|
Lodning |
Et knækket smykke kan ofte repareres ved at lave en lodning. Lodning er en proces, hvor guldsmeden sammensætter de to stykker igen, men er smykket meget tyndt, kan det vise sig at være en kortsigtet løsning, da det nærmest-liggende metal udglødes og derved mister sin styrke. Der skal udvises ekstra opmærksomhed, hvis smykket skal loddes omkring en bevægelig del. Dette er fx tilfældet ved et lille øsken / led på en halskæde, da smykket ofte vil blive stiv omkring lodningen. |
|
|
Gravering |
Vi graverer i smykker og korpus, som er købt i vores butikker. Det kan fx være vielsesringe, flagstænger og vedhæng til halskæder. Vi benytter en af Danmarks sidste håndgravører, som også indgraverer for kongehuset. Hvis du ønsker at købe en gave med indgravering, anbefaler vi, at du giver et gavekort til graveringen. Således kan gaven stadig byttes, hvis den ikke falder i smag, og modtageren kan så efterfølgende få graveret det ønskede. Hvis du er i tvivl, er du velkommen til at spørge os |
|
|
Forgyldning og forsølvning |
Denne proces er ligeledes en elektrolyse i stil med rhodinering. Dog er det i dette tilfælde sølv- eller guldpartikler, som fæstnes til smykket. Udover smykker kan vi også forsølve/forgyldne effekter med stor affektionsværdi, fx "den første barnesko", en sut, en tand eller andet. Hvis du har en ting, du gerne vil bevare som minde, kan du kontakte vores kundeservice for at drøfte mulighederne ved forsølvning/forgyldning og høre mere om indleveringstid, pris mv. |
Kundeservice
- Telefon: 33 13 80 60 (tryk 1)
- E-mail: kundeservice@caratdiamanter.dk