Gå til indhold

Julegaver byttes indtil 24. januar

Gratis fragt på ordrer over 499 kr.

Dagmarkorsets betydning – en smykkegave med en særlig historie

Blåt Dagmarkors på gul baggrund.

Dagmarkorset er et populært valg, når der skal købes konfirmations- og bryllupsgaver. Læs med og lær historien bag Dagmarkorset at kende og forstå, hvorfor det betyder så meget for så mange.

Det at give smykker som gaver er populært som aldrig før. Flere og flere får øjnene op for værdien af smukke og dekorative smykker og vælger derfor at begave især de særlige kvinder med ringe, halskæder, øreringe og lignende.

Der er flere gode grunde til at give smykker som gaver. Først og fremmest er der selvfølgelig symbolværdien i, at begave det dyrebareste man har med ædle metaller og stene som for eksempel guld og diamanter. En guldring med diamant anses ikke uden grund som værende symbol på evig kærlighed og troskab.

Derudover repræsenterer selve smykket en monetær værdi. Guld og diamanter er traditionelle handelsvarer, hvis værdi ligger temmelig fast. Samtidig er et smykke, som er fremstillet af et velanset designhus i sig selv et værdifuldt produkt – og det betyder, at et smykke kan betragtes som en investering.

Fra gammel tid har det været tradition at skænke guldsmykker med såvel symbolsk som monetær værdi. Et eksempel på en sådan gave er Dagmarkorset.

Hvad er et Dagmarkors?

Det oprindelige Dagmarkors blev i 1683 fundet i Sankt Bendts Kirke i Ringsted, som husede de kongelige grave. Korset mentes på det tidspunkt at have tilhørt dronning Dagmar, selv om der hersker en vis usikkerhed på dette punkt.

Dagmarkorset er et såkaldt relikviekors. Et relikviekors er karakteriseret ved at være støbt i to dele med et hulrum i midten til opbevaring af relikvie – en hellig genstand som for eksempel en splint af Kristi kors.

Dagmarkorset er desuden dekoreret med emalje som i byzantinsk stil på forsiden afbilder Kristus på korset, og på bagsiden viser Kristus i midten flankeret af Maria og Johannes Døberen på den vandrette korsarm. På den lodrette ses de to helgener Basilios den Store og Johannes Chrysostemos.

Blåt Dagmarkors

Sin ringe størrelse til trods – Dagmarkorset målte blot 4,3 x 2,9 centimeter med en tykkelse på omtrent tre millimeter – besad smykket en høj symbolsk værdi. Det smukke kors menes at have tjent som både pryd og amulet, som kunne beskytte bæreren. Af samme grund er kopier af Dagmarkorset populære som gaver den dag i dag.

Dagmarkorset – et stærkt kulturelt symbol i smykkekunsten

Da Dagmarkorset således repræsenterer en stærk del af Danmarks historie som kristent samfund, er korset anvendt vidt og bredt. Det er for eksempel Dagmarkorset, som traditionelt pryder studenterhuerne, ligesom Dagmarkorset ofte bruges som gave i forbindelse med især bryllupper.

Denne tradition stammer tilbage fra 1863, hvor Kong Frederik VII begavede den danske prinsesse Aleksandra med en kopi af Dagmarkorset i anledning af hendes bryllup med den engelske kronprins Edvard VII.

For udfærdigelsen af det prægtige smykke stod hofjuvelerer Diderichsen, som inkorporerede korset i et større smykke af perler og brillanter. I korsets relikviegemme – det før nævnte hulrum – lagdes et stykke silke fra Knud den Helliges grav i Odense Domkirke som relikvie.

Denne gestus blev genstand for stor presseomtale, hvilket medvirkede til Dagmarkorsets popularitet og udbredelse som smykke i det bedre borgerskab. Herefter blev kopier af Dagmarkorset flittigt fremstillet og anvendt som gaver til vordende brude, konfirmander og dåbsbørn.

Den dag i dag finder du en kopi af Dagmarkorset i en montre opsat i Sankt Bendts Kirke, hvor Dronning Dagmars grav stadig er tydeligt markeret. Korset kan udlånes til at bæres af brude ved bryllupper – en smuk tradition som videreføres af hundredevis af brude hvert eneste år.

Hvad symboliserer et Dagmarkors?

Dagmarkorset er det, man kalder for et nationalsymbol. Det betyder, at netop denne type kors har en særlig betydning for vores land, Danmark, altså ud over korsets universelle symbolik.

Dagmarkorset forbindes med en særligt folkekær person, nemlig Dronning Dagmar. Dronning Dagmar var ifølge kilderne sindbilledet på en mild og god dronning. Dagmar betyder dagmø, og var faktisk slet ikke dronningens rigtige navn, men et tilnavn som hun fik netop på grund af sit smukke og lyse gemyt.

Samtidig er det ikke tilfældigt, hvem der er afbildet på Dagmarkorset. Kristus og helgenerne på korsets for- og bagside er hver især utroligt stærke symboler på den kristne tro. Derfor benyttes Dagmarkorset ofte som gave til konfirmanden, som et symbol på hans eller hendes ja til at blive indlemmet i religionen og det kristne samfund.

Af samme grund er Dagmarkorset populært som dåbsgave. Og den vordende brud, som ifører sig et Dagmarkors – for eksempel som vedhæng til en halskæde – kan føle sig som en del af en lang national tradition.

Giv et Dagmarkors i gave

Dagmarkorset er således ikke blot smuk dekoration. Der følger en god del symbolik med, når du vælger at forære dåbsbarnet, konfirmanden eller bruden et Dagmarkors.

Når du skal vælge det Dagmarkors, som skal udgøre gaven til den helt særlige kvinde i dit liv, er det en god idé at finde ét, som er fremstillet af en anerkendt guldsmed eller stammer fra et ditto smykkehus. På den måde er du sikret et smykke i høj kvalitet, som modtageren kan have glæde af resten af sit liv.

Hvilket Dagmarkorssmykke skal jeg vælge?

Der findes flere forskellige variationer over temaet Dagmarkors. Blandt de mest populære er de fine små vedhæng til halskæder, hvilket også var Dagmarkorsets oprindelige udformning.

Et Dagmarkors vedhæng til en halskæde kan hos Carat Diamanter fås i guld, sølv eller forgyldt sølv med eller uden dekoration af farvet emalje. På visse Dagmarkors er Fadervor indgraveret på korsets bagside.

image

Det danske smykkehus Lund Copenhagen står bag en lang række smukke og dekorative Dagmarkors vedhæng i flere forskellige udformninger og størrelser.

Se for eksempel det smukke Dagmarkors fremstillet i sølv og dekoreret med blå, rød, gul og hvid transparent emalje. Den perfekte gave til barnedåben eller konfirmationen.

image

Lund Copenhagen kan også præsentere et såkaldt åbent Dagmarkors vedhæng, som er en knap så massiv udgave af den elskede klassiker. Det er også Lund Copenhagen, som kan præsentere armbånd med Dagmarkorset samt de fine Dagmarkors ørestikkere i sølv og forgyldt sølv.

Dagmarkors vedhæng fra Carat Diamanter

Hos Carat Diamanter kan vi også være med på denne front. I vores egen smykkekollektion finder du forskellige varianter af Dagmarkorset som vedhæng til halskæde. Samtlige Dagmarkors i guld fra Carat Diamanter er fremstillet i 8–14 karat.

De smukke kors er håndgraveret i moderne stil. Forsiden er prydet af Kristus på korset og bagsiden af Kristus samt de fem helgener som nævnt oven for – alternativt en indgravering af Fadervor.

Indkøbskurven er tom