Gå til indhold

20% rabat på ALT*

* Få mærker undtaget

Gratis fragt på ordrer over 499 kr.

Guldring med diamant – forstå guldets historie og vælg den rette ring

Guldring

Igennem tiden har guldringen opnået status af det ultimative symbol på kærlighed og troskab. Typisk vil den ring som anvendes i forbindelse med vielsesritualet, og som symboliserer foreningen mellem to mennesker, være fremstillet af guld.

I de fleste tilfælde er såvel forlovelsesringen som vielsesringen forsynet med en ædelsten. I fordums tid ville ringen skulle repræsentere en vis værdi, som en slags medgift og forsikring af bruden. Hun ville kunne sælge sin guldring med tilhørende sten i tilfælde af mandens død og dermed kunne klare sig selv.

Den dag i dag er de fleste forlovelses- og vielsesringe stadig udstyret med en eller flere sten – som regel diamanter. Dette skyldes i høj grad den oven for beskrevne tradition, som er levet videre, selvom formålet med en diamantring ikke længere er forsikring.

En guldring med diamant betragtes som en romantisk gave og som et symbol på den evige kærlighed. Du kan selvfølgelig godt vælge en ring, som er fremstillet ud af et andet materiale – for eksempel sølv eller platin – og den behøver ikke at være indfattet med en diamant. Men lige præcis guldringen har en lang forhistorie, og det er dét, der gør den ekstra særlig.

For at forstå symbolværdien i en guldring er det vigtigt at kende historien om, hvorfor netop dette materiale vandt indpas. Så vil du nemlig kunne sætte dig ind i, hvorfor de fleste brudepar stadig foretrækker en guldring med diamant, når vielsesringen skal indkøbes.

Hvad er guld?

Guld er et grundstof. Et materiale som er naturligt forekommende i naturen, og det tilhører kategorierne tungmetaller og ædelmetaller.

Det, at guld er et tungmetal, betyder dog ikke, at det er giftigt. Faktisk reagerer guld ikke med andre kemiske stoffer, hvilket betyder, at det ikke gør skade på levende organismer. Man siger, at guld er kemisk inert. Denne egenskab gør guld særdeles velegnet til mange forskellige formål – og guld anvendes således ikke udelukkende til fremstilling af smykker.

Guld bruges i eksempelvis hospitalsudstyr og elektronik på grund af sin stabilitet og gode ledende egenskaber. Og mange tandlæger bruger stadig guld i forbindelse med fyldninger, da guld er et utroligt slidstærkt materiale.

Guldets historie – et kort sammendrag

Guld har gennem hele det moderne menneskes historie været anset som værende et metal af stor værdi. I Mellemøsten og Centraleuropa er der fundet guldsmykker, som kan dateres flere tusind år før vor tidsregning.

De ældste danske genstande af forarbejdet guld stammer fra omkring år 2000 før vor tid. Det drejer sig om smykker og pyntegenstande – for eksempel den kendte figur Solvognen. Og i hundredevis af år har guld over hele verden været anvendt som betalingsmiddel i form af mønter.

Guld er således særdeles værdifuldt, hvilket gør det til et meget eftertragtet materiale. Middelalderens alkymister forsøgte sig i stor stil med forsøg på at omdanne ikke ædle metaller til guld gennem destillering og andre metoder. Da guld er et elementærstof, og derfor ikke kan opbygges af enklere stoffer, havde de ingen succes med dette projekt, og derfor må vi nøjes med det guld, som findes i naturen.

Næsten halvdelen af alt guld, som findes i verden den dag i dag, stammer fra miner i Sydafrika. Visse lande i Sydamerika kan dog også være godt med, ligesom USA, Rusland og Australien også kan præsentere en vis mængde guldforekomster. Og så havde Grønland faktisk – helt frem til 2013 – sin helt egen aktive guldmine kaldet Nalunaq guldminen, der ligger i Itillersuaq (Kirkespirdalen).

Den danske Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys vielsesringe blev således fremstillet af grønlandsk guld. Det guld, som blev anvendt i denne forbindelse, stammede fra den allerførste guldklump udvundet fra denne mine.

Guld som smykkemetal

Rent guld er et meget blødt materiale. Derfor anvendes guld til smykkefremstilling i form af legering, det vil sige sammenblandet med andre metaller som for eksempel sølv, kobber eller palladium. Det er legeringens type, som afgør guldets farve.

Ved tilføjelse af kobber vil guldet blive rødere i farven. Det er på den måde, man fremstiller rødguld eller rosaguld. Og ved tilsætning af eksempelvis palladium, sølv eller platin får man hvidguld.

Smykkeguldets renhed, det vil sige mængden af rent guld i en legering, angives i karat. Helt rent guld uden legering er således 24 karat. Som nævnt er rent guld for blødt til, at man kan fremstille smykker deraf. Derfor vil guld, som anvendes i forbindelse med fremstilling af smykker, typisk ligge på 8, 14 eller 18 karat.

Carat Diamanter anvender op til 18 karat guld til fremstilling af smykker. Den høje renhed giver et smukkere og mere ægte skær – og et mere holdbart produkt i højere kvalitet. Og de diamanter som monteres i ringe og andre smykker fra Carat Diamanter, er ligeledes af høj standard med den smukkeste og mest detaljerede slibning.

Vælg den rette guldring med diamant

Hvis du er i markedet efter en romantisk gave til dit hjertes udkårne, eller du måske står for at skulle erhverve en forlovelsesring eller en vielsesring, kan du finde, hvad du søger hos Carat Diamanter.

Du kan finde masser af forskellige ringe i rødguld, hvidguld, gulguld eller rosaguld. Uanset om du foretrækker en solitairering, en alliancering eller en klassisk vielsesring, er du garanteret et smykke i højeste kvalitet, når du bestiller det hos Carat Diamanter.

Solitaireringen – den enkle forlovelsesring

Det perfekte frieri foregår ved hjælp af en smuk og enkel ring. Her er solitaireringen et populært valg.

En solitairering er en ring i et stilrent design med blot en enkelt sten indfattet i en grab. Ringen kan være af guld, sølv, platin eller palladium, og der bruges alle typer sten til formålet – herunder diamanter, rubiner, topaser, zirkonia og morganit.

image

Sidstnævnte er en smykkesten, som er beslægtet med smaragd, og som med sin sarte lyserøde farve gør ringen ekstra romantisk.

Allianceringen – det populære valg

Selv om allianceringen ikke er tænkt som decideret vielsesring, er denne ring gået hen og blevet rigtig populær til dette formål. Med en alliancering kan du nemlig sammensætte en helt personling ring, som afspejler jeres tilværelse sammen.

En alliancering er en guldring med diamant, som har mulighed for tilføjelse af flere sten hen ad vejen. Mange par vælger således at benytte en alliancering som forlovelsesring og vielsesring.

Alliancering

I stedet for at købe to forskellige ringe markeres brylluppet med ekstra sten i ringen. Med en alliancering kan I markere de vigtige begivenheder i jeres fælles liv – for eksempel børnefødsler og jubilæer. På den måde kommer ringen til at bære vidnesbyrd om jeres livslange kærlighed.

Smukke vielsesringe i guld med eller uden sten

Den traditionelle vielsesring kan antage mange former. Du kan vælge en guldring med diamant eller anden ædelsten, eller du kan vælge en helt enkelt ring uden sten overhovedet.

Carat Diamanter tilbyder et stort udvalg af vielsesringe i såvel klassiske som mere ukonventionelle udformninger. Uanset hvad er vielsesringe fra Carat Diamanter altid fremstillet i materialer af høj kvalitet.

Vielsesringe

Vælger du en ring af hvidguld, rosaguld, rødguld eller gulguld kan du være sikker på, at guldet holder en karat på minimum 8. Og vælger du en guldring med diamant vil stenen – eller stenene – som minimum holde 0,01 karat.

Design din egen vielsesring hos Carat Diamanter

Foruden det store udvalg af færdigfremstillede vielsesringe har du også hos Carat Diamanter mulighed for selv at skabe din helt egen personlige guldring med diamant. Carat Diamanter tilbyder et online designermodul, som lader dig vælge frit mellem materialer, udformning, sten og ringstørrelse.

Der er rigtig mange muligheder for at designe en 100% unik og personlig vielsesring med lige nøjagtig det udtryk, du ønsker. Og du kan være sikker på, at din guldring med diamant bliver fremstillet af en dygtig og kompetent guldsmed – for det helt perfekte resultat.

Indkøbskurven er tom