Gå til indhold

Julegaver byttes indtil 24. januar

Gratis fragt på ordrer over 499 kr.

Naturlige diamanter – modsat syntetiske diamanter og imitationer

6 diamanter på en mørk baggrund.

De fleste af os forbinder diamanter med farveløse og klare ædelsten, som glimter i lyset. Men hvad er egentlig en diamant – og hvordan kan man se forskel på en ægte diamant, en kunstigt fremstillet diamant og så de mange diamantimitationer på markedet?

Hvad er en naturlig diamant?

En naturlig diamant er en diamant, som igennem milliarder af år er blevet dannet dybt inde i jordskorpen ved sammenpresning af kulstof. Herved arrangeres kulstofatomerne i en særlig krystallisk struktur, som vi kender den fra de rå diamanter.

Blandt alle naturligt forekommende materialer har diamanten den højeste hårdhed og termiske ledningsevne. Dette gør diamanten særdeles anvendelig i industrielle sammenhænge. Og samtidig er diamanten nok den mest populære smykkesten, der findes.

Ægte, naturlige diamanter forekommer over hele verden. Dog er det afrikanske kontinent blandt hovedleverandørerne af diamanter fra minedrift. Her finder du diamantminer i landene Angola, Botswana, Democratic Republic of Congo, Namibia, Sierra Leone, Sydafrika og Tanzania.

 

Rå diamant på mørk baggrund.

 

Også lande som Indien, Brasilien, Kina og USA er godt med på diamantfronten. Og den berømte Argyle Diamond Mine, som har sin beliggenhed i East Kimberley-regionen i den nordvestlige del af Australien, var på et tidspunkt verdens førende leverandør af diamanter.

Hvad er en syntetisk diamant?

En syntetisk diamant er en diamant, som er dyrket i et laboratorium, og ikke – i modsætning til en naturlig diamant – hentet op fra jordens indre ved minedrift.

Den syntetiske, laboratoriefremstillede diamant har det tilfælles med en naturlig diamant, at den er kulbaseret. Kemisk og fysisk er en syntetisk diamant altså ikke forskellig fra en naturlig diamant, men adskiller sig udelukkende fra denne ved sin fremstillingsmetode.

Syntetisk fremstilling af diamanter påbegyndtes allerede i begyndelsen af det forrige århundrede. I 1940’erne blev forskningen inden for syntetiserede diamanter systematiseret og foregik på tværs af landegrænser og kontinenter. Og allerede i 1953 så den første reproducerbare diamantsyntese dagens lys.

De to tidligst kendte metoder til diamantsyntese kaldes CVD (chemical vapor deposition – på dansk: kemisk dampaflejring) og HPHT (high pressure high temperature – eller højt tryk og høj temperatur). Siden hen er to nyere procedurer kommet til, nemlig detonationssyntese og ultralydsbaseret syntese.

Ved detonationssyntese skabes nanometerstore diamantkorn ved detonation af kulstofholdige sprængstoffer, mens den fjerde metode går ud på at behandle grafit med højintensiv ultralyd.

Syntetisk fremstillede diamanter vil, afhængig af fremstillingsprocessen, have bedre egenskaber end de naturlige diamanter, når det kommer til hårdhed, termisk ledningsevne og elektronmobilitet. Derfor er det som oftest syntetiske diamanter, som anvendes i forbindelse med fremstilling af eksempelvis slibemidler samt skære- og poleringsværktøjer.

Frygten for, at de kunstige diamanter vil udvande værdien af de naturlige, har ført til udvikling af særlige spektroskopiske anordninger og teknikker med det formål nemt at kunne skelne mellem syntetiske og naturlige diamanter. Dog har der endnu ikke været noget videre grundlag for denne frygt.

Inden for smykkeproduktion har syntetisk fremstillede diamanter nemlig ikke fundet den helt store anvendelse. Men med de moderne fremstillingsmetoder er det faktisk blevet svært at skelne mellem naturlige og kunstige diamanter.

Kubisk zirkonia – imiterede diamanter

Hvor en laboratoriedyrket diamant deler kemiske og fysiske karakteristika med den naturlige diamant, har en kubisk zirkonia intet med en diamant at gøre.

Kubisk zirkonia er en smykkesten i sin helt egen kategori og ligner af udseende en ægte diamant. Men hvor en naturlig diamant består af kulstof, er kubisk zirkonia den krystallinske form af det kemiske stof zirconiumdioxid. Der ud over er forekomsten af kubisk zirkonia i naturen yderst sjælden, hvorfor stort set alle kubiske zirkonia på markedet den dag i dag er dyrket i et laboratorium.

 

Slebet diamant på mørk baggrund.

 

For det utrænede øje kan kubisk zirkonia sagtens ligne diamanter. Da zirkonia altid er menneskeskabte vil der ikke forefindes nogen mulighed for fejl og ufuldkommenheder i stenens struktur. Og da kubisk zirkonia generelt er en del billigere end diamanter, kan de sagtens bruges som ekstra bling, hvis du ikke vil have den store pengepung frem.

Det er vigtigt, at du ikke forveksler kubisk zirkonia med zirkon, som er et naturligt forekommende mineral. Zirkon slibes somme tider til diamantlignende smykkesten, men stoffets hårdhed er meget lavere end diamantens.

Moissanite – en syntetisk smykkesten

Moissanite (eller siliciumkarbid) er et mineral med en lav naturlig forekomst. Derfor fremstilles moissanit som oftest syntetisk i et laboratorium. Moissanite har store lighedspunkter med den naturlige diamant, men har en tendens til at udvise et rigere farvespil, når den udsættes for lys.

På grund af dets farveløshed og hårdhed er dette materiale en af de bedste erstatninger for diamant. Samtidig foretrækker mange moderne smykkedesignere moissanite i stedet for diamanter af politiske og bæredygtige årsager. Når moissanite anvendes frem for diamanter, kan man være sikker på, at der ikke er eksempelvis børnearbejde eller understøttelse af tvivlsomme organisationer involveret.

Hvid safir – smuk og bemærkelsesværdig

Den hvide safir er forholdsvis sjælden. Ædelsten får deres farver fra sporstoffer i de jordlag hvor de befinder sig, inden de bliver hentet op og skåret til. Derfor ses safiren som oftest i en utroligt smuk blå version, lige som den glimtende ædelsten kan fås i gule, orange, lilla, grønne og violette toner.

 

Farvede diamanter.

Den hvide safir er fuldstændig uberørt af sporstoffer og mineraler i undergrunden og således helt farveløs, og den kan nemt forveksles med en diamant. Samtidig er safiren, omend ikke så hård som diamant, stadig hårdere end de fleste ædelsten. Derfor anvendes hvid safir ofte som erstatninger for diamanter.

Derudover er hvid safir langt billigere end diamanter og fås i store størrelser. Det er således ikke usædvanligt, at man i stedet for diamanter bruger hvide safirer i smykker som for eksempel vielsesringe.

Indkøbskurven er tom