Gå til indhold

20% rabat*

* Gælder ikke Georg Jensen, Seiko og Tissot

Rabat gælder til og med 5. maj

Gratis levering over 499 kr.

Tennisarmbånd – et af de mest klassiske, elegante og tidløse smykker

Tennisarmbånd

Skal gaven til dit hjertes udkårne være noget helt særligt – eller er du på jagt efter den perfekte smykkeinvestering til dig selv? Så kan du med stor fordel kigge på guld og diamanter.

Ædle metaller og stene er perfekte investeringsobjekter. For det første udgør de hver især en bestandig handelsvare, som ikke vil miste værdi. For det andet vil du kunne glæde modtageren med et smykke, som både er smukt og anvendeligt – for eksempel et tennisarmbånd.

Hvad er et tennisarmbånd?

Et tennisarmbånd er et armbånd af ædelmetal – for eksempel guld eller platin – som forbinder diamanter eller ædelsten i et symmetrisk mønster. Disse sten er som regel ens med samme slibning, farve og klarhed.

Tennisarmbåndet har sit navn efter en særdeles bemærkelsesværdig offentlig begivenhed. Under tennisturneringen US Open i 1987 mistede den professionelle tennisspiller Chris Evert sit George Bedewi diamantarmbånd midt i en kamp. Kampen blev sat på pause, mens spilleren ledte efter det forsvundne armbånd og samtlige tilskuere og tv-seere fulgte med.

Da Chris Evert fandt sit armbånd konstaterede hun, at låsen på armbåndet var gået i stykker. Dette har siden tilskyndet guldsmede til at designe armbånd med mere sikre spænder. Og samtidig steg efterspørgslen på de nu farligt populære tennisarmbånd ganske eksplosivt.

Tennisarmbåndets renæssance

I halvfemserne var tennisarmbåndet således utrolig populært og blev båret af celebrities så som Princess Diana, Sarah Jessica Parker, Victoria Beckham blandt mange andre. Tennisarmbånd var et af tidens store fashion statements og gik fint i spænd med Louboutin sko og Versace kreationer.

Siden hen blev det knap så cool at lufte sin velstand i offentligheden, og tennisarmbåndet røg på standby. Men nu er det elegante og raffinerede armbånd tilbage og kan spottes på vore dages Instagram celebs. Selv teenageridolet Billie Eilish viser de eksklusive tennisarmbånd fra Cartier frem – et brand som også understøttes af style influencers som Meghan Markle og Priyanka Chopra.

Det elegante tennisarmbånd er, for såvidt det er formgivet og fremstillet af en professionel guldsmed, hverken prangende eller blæret at se på. Faktisk er et klassisk tennisarmbånd særdeles raffineret og stilfuldt i sit udtryk. Og selv om designet kan synes generisk, findes der faktisk rigtig mange forskellige variationer over temaet tennisarmbånd.

Forskellige typer tennisarmbånd

Tennisarmbånd kan variere på forskellige parametre – for eksempel indfatningen og metallets type samt slibningen og antallet af diamanter. Der findes grundlæggende tre forskellige typer indfatning, nemlig prong, channel og bezel.

Prong indfatningen benytter tre eller fire ben per sten til at holde denne på plads. Dette er den indfatning, som tillader den maksimale mængde lys at passere gennem diamanten. Derfor er prong også den mest populære metode til indfatning af diamanter i et tennisarmbånd.

 

Tennisarmbånd

 

Når channel indfatningen benyttes, sidder stenene tæt sammen på én lang række holdt på plads af to tynde rækker ædelmetal. Her er der plads til rigtig mange diamanter, da der ikke er noget, som adskiller dem.

En bezel indfatning består af metalringe, som omgiver hver enkelt sten, således at disse er adskilt fra hverandre. Bezel indfatningen giver i sagens natur ikke plads til så mange stene og tillader heller ikke så meget lys at trænge igennem. Til gengæld kan man være sikker på, at diamanterne sidder godt fast.

Hvilke slags ædelsten bruges i et tennisarmbånd?

Et tennisarmbånd består som regel af mere end 50 diamanter eller ædelsten. Hos Carat Diamanter kan du finde tennisarmbånd med op til 99 diamanter på rad og række.

Selvom det som regel er ægte diamanter, der anvendes i forbindelse med fremstilling af tennisarmbånd, ses det også, at der bruges andre typer ædelstene. Det er populært at blande farverige smykkesten – for eksempel rubin, safir, topas, smaragd, citrin, ametyst, månesten, opal, akvamarin og mange flere.

Et klassisk tennisarmbånd vil dog altid bestå af klare og farveløse diamanter. Denne ædelsten er det ultimative symbol på velstand og det design, der giver det bedste udtryk for bærerens sikre stil og gode smag.

Typisk vil diamanterne i et tennisarmbånd være brillantslebne med op til 58 facetter for den helt perfekte refleksion af lyset. Hos Carat Diamanter finder du tennisarmbånd med diamanter som holder 3 carat og dermed den ultimative klarhed.

Hvilken type metal anvendes til tennisarmbånd?

Det er stort set kun guld i form af hvidguld, gulguld, rosaguld eller rødguld samt platin som anvendes i forbindelse med design af tennisarmbånd. Hos Carat Diamanter finder du tennisarmbånd i 14 karat guld og hvidguld samt 18 karat guld og hvidguld.

Tennisarmbånd

Hvordan bærer jeg et tennisarmbånd?

Det er ikke svært at forestille sig, hvordan et tennisarmbånd med 99 smukke, klare diamanter i højeste kvalitet kan gnistre og glimte i solskinnet. Derfor er der ikke noget at sige til, at armbåndet er populært i forbindelse med udøvelse af udendørs sport som for eksempel tennis, hvor det for alvor kan komme til sin ret.

Når du ifører dig et tennisarmbånd, bør du altid sikre dig, at det sidder, som det skal. Et tennisarmbånd må ikke stramme om dit håndled, men det må heller ikke sidde så løst, at det kan falde af.

Det er altid en god idé at bære et tennisarmbånd med matchende øreringe eller ørestikker, eller lignende smykker som kan komplimentere skønheden i de mange diamanter. Et tennisarmbånd kan dog sagtens stå alene. Og du vil selv kunne glædes over dets skønhed blot ved at tage et kig på dit håndled.

Diamantsmykker forbindes ofte med festlige anledninger og dertil hørende dress code. Det ses dog også ofte, at tennisarmbånd anvendes som et fashion statement sammen med street wear eller andre former for dagligdags beklædning.

Indkøbskurven er tom